Velkommen til min blog

Her på bloggen vil jeg give jer et nøglehuls blik i min hverdag, og dele min passion for den kreative verden.

mandag den 31. oktober 2011

Kan du knytte ?

Hvis du kan knytte, så er her en skøn måde at gøre det på. Fotoet taler for sig selv, så i kan nemt efterligne. Jeg har knyttet dem af farvet lædersnøre. Træ perlen til hovedet, kunne nok være lidt mindre, men det var hvad jeg havde liggende :)
Til jer som gerne ville eje "stofstykket". Jeg har valgt at trække en ny, hvis jeg endnu ikke har hørt noget fra "vinderen" imorgen kl. 12. God aften til jer alle.

fredag den 28. oktober 2011

Hæklet hjerte

Hjertet har jeg hæklet for en måned siden. Jeg havde en ide om, at sy noget "pynt" på. Men det gik ikke som planlagt, så nu nøjes jeg med en enkel lille fugl på. Men enkelt er også fint !!!Opskriften kan du finde HER Jeg har hæklet det store hjerte, af en rulle hør og nål nr 3.

tirsdag den 25. oktober 2011

DIY. Hæklet jule kringle




Jeg har brugt Løve bomuldsgarn og hæklenål nr. 2. Mørkt kartet uld til fyld og hvide perler som sukker.
Hækl 4 lm og saml til en ring med 1 km. Hækl 8 fm om ringen. Næste omg. hækles *1 fm, 2 fm i næste fm*  gentag *til*. (12 m) Derefter hækles fm indtil arbejdet måler 50 cm. Fyld "pølsen" med uld og luk af ved at hækle 2 m sammen indtil der er 2 m tilbage. Sy "pølsen" sammen som en kringle og sy perlerne på.

Design: Gitte Blinkilde

søndag den 23. oktober 2011

Kæmpe kaj kage.

 
Haps -Haps - Haps
:-)

                                         

lørdag den 22. oktober 2011

Mos kugler.

Herhjemme har vi en "mosplæne" det skulle have været en græsplæne, men næ nej. Så jeg tænkte kreativt, at mossen måtte bruges/udryddes, tilsidst ender det måske med at jeg får brugt alt mossen, så der kan såes nyt græs. Kuglerne er formet i hånden som en snebold og vikles tilsidst ind med vindseltråd. Jeg har flere ideer med den mos, men jeg venter til vi kommer lidt nærmere julemåneden. Jeg vil slutte med at sige Velkommen til de nye læser som er kommet med for af følge min blog. :)

torsdag den 20. oktober 2011

DIY. Hæklede jule cupcake.


Bomuldsgarn nr. 8. Hæklenål nr.2,5..       
TOPPEN: Med brun hækles 2 lm. i 2 m fra nålen hækles 6 fm, 1 km i første m.
2 0mg/ 2 fm i hver fm.
3 Omg/* 1 fm, 2 fm i næste fm* gentag *til* 
4 Omg/*2 fm, 2 fm i næste fm* gentag *til* 
 5 Omg/*3 fm, 2 fm i næste fm* gentag *til* 
6 Omg/  *4 fm, 2 fm i næste fm* gentag *til*
7 Omg/*5 fm, 2 fm i næste fm* gentag*til*.
8-15 Omg/ 1 fm i hver fm.  Bryd garnet og hæft ende.
BUNDEN: Hækles som toppen til og med omg 7. Hækl delenen sammen samtidig med at der fyldes.
GLASUR: Med hvid hækles som toppen til og med omg. 3.
4 Omg/*8 lm, vend og hækl 7 fm tilbage, (begynd i 2 m fra nålen) 3 fm, 4 lm vend og hækl 3 fm tilbage, 2 fm* gentag *til*
5 Omg/ hækl fm rundt om hele arbejdet.
BLAD: Med grøn hækles 10 lm.  1 Omg/ 1 fm i 2 m fra nålen, *1 fm, 2 hstgm, 1 stgm, 2 hstgm, 1 fm* 3 fm i sidste m. fortsæt på modsatte side ved at gentage *til* Hækl ialt 2 blade
BÆR: Med rød hækles 2 lm, i 2 m fra nålen hækles 6 fm.
1-2 Omg/ 1 fm i hver fm.
3 Omg/ 2 fm sammen omg rundt. Hækl ialt 3 bær
Design: Gitte Blinkilde

søndag den 16. oktober 2011

Papir muffins forme.

Sådan kan de også bruges !







Pynt fra naturen


Nødder, limpistol og lidt snor. Ja, så har man da det sødeste pynt. Tilmed er det gratis, en af naturens glæder.

lørdag den 15. oktober 2011

Syet blæksprutte

Så har jeg fået syet en herlig blæksprutte. Ved et tilfælde passede huen til den. Senere idag skal vi besøge laura, det er hende som skal have huen og sprutten . Jeg er spændt på om hun kan passe huen ? Om hun overhovedet vil have den på ? Eller om det bliver spruttens faste hovedbeklædning fremover? Mønstret til blæksprutten findes her  (ved juli 2010) hjemmesiden bugner af lækre patchwork mønstre, så den er et besøg værd.

FORTSÆTTELSE FØLGER HER:
Laura er vokset, hovedet er blevet stort og hun kan ikke passe huen. (opskriften skulle passe 2- 5 år og Laura er 16 måneder ?)Sprutten var hun da fuldstændig ligeglad med ::

onsdag den 12. oktober 2011

DIY. Svampe af filt.

Lige for tiden er der en masse svampe i min have.


Af rødt filt klippes 4 dele til toppen. Sy delene sammen to og to. Derefter syes delene sammen så der dannes en top. Klip en bund af hvid filt. Sy bunden til toppen, samtidig med at der fyldes. Nålefilt prikker på med lidt kartet uld. Klip en stilk og bund af hvid filt. Sy stilken sammen til et rør og sy bunden fast. Fyld. Sy stilken fast til toppen.
 Finito :)

tirsdag den 11. oktober 2011

Strikket hue

Så blev jeg endelig færdig med en hue til laura. Stilken blev lidt for tyk :( Jeg sad og fedtede rundt med 5 strømpepinde ? og kunne selvfølgelig have gjort det lidt  nemmere med 2 pinde og så syet den sammen, ja, ja man kan da godt være bagklog. :-)

lørdag den 8. oktober 2011

Tapetprøver

Så har jeg endelig haft fingerne i tapetprøverne som jeg modtog for et stykke tid siden. Indtil nu er det blevet til hylster til strikkepindene.
En lille sød æske.

En gammel grim, brun bakke blev også forvandlet. Den mangler lige et par omgange lak.

torsdag den 6. oktober 2011

DIY: Mini lysestager af gips.

Læg mini papir forme i snapseglas (for at det hele ikke flyder ud) Gipsen fyldes i pose, klip hul i hjørnet og sprøjt gipsen i formene. Placer en lagkage lyseholder i midten.
Sådan ser de ud når de er tørre :)

Fjern papir formene. Mal bunden og den nederste del og dekorer toppen. Giv lak tilsidst. Og bumelum, er de ikke herlige. Smiler, bliver i godt humør bare at kigge på dem :)

tirsdag den 4. oktober 2011

Mere lakridskonfekt.

Jeg har hæklet mere lakridskonfekt. Denne gang er jeg gået ned til nål. nr. 1,5 og hæklet i et trådet merciceret bomuldsgarn. Må tilstå at det er lidt af et pillearbejde ;) Spillekortene har jeg fundet i en Tiger butik og syntes at de er så herlige.

lørdag den 1. oktober 2011

Hæklede græskar

Er de ikke søde ? Efteråret byder på nogle skønne varme farver. normalt er jeg ikke til orange. Men farverne er nu dejlige på denne årstid. Du kan finde opskriften her