Velkommen til min blog

Her på bloggen vil jeg give jer et nøglehuls blik i min hverdag, og dele min passion for den kreative verden.

fredag den 2. maj 2014

En gammel klassiker. DIY

Jeg har strikket dem før - for mange år siden - og har nu gjort det igen.
Det er en gammel klassiker, men jeg synes at de er så søde, at det ikke gør noget med gengangere.
Dukkerne er til Laura og Liam, så har de lidt at lege med når de kommer på besøg.
Den søde lille slagbænk, kan åbnes og der er plads til endnu flere små dukker, som kan gemmes deri :-)
Dukkerne er simple og nemme at strikke og jeg startede med at slå 32 masker op med bomuldsgarn 8/4 på pinde nr. 2,5.
Derefter strikkede jeg 4 rk. glatstrik til fødder.
14 rk. til ben.
12 rk. til krop. (Jeg strikkede striber med 2 rk. af  2 farver)
8 rk. til hovedet.
8 rk. til hår/hue.
Derefter er der taget jævnt ind på 8 rk, indtil 6 m.
Sy sammen midt bag.
Sy igennem delen for at markere ben (fyld) armene syes og markeres.
Bunden syes sammen og trækkes sammen.
Ri rundt om halsen og træk sammen.
***
Inspiration til at strikke dukkerne igen, fik jeg fra et "gammelt" Svensk blad fra 1977, som en kollega forærede mig for en tid siden.
Håber at der er nogle derude i bloglandet, som får lyst til at gå i gang og vil vise frem af jeres færdigheder ?
Garnrester bliver brugt  og fantasien sættes i gang, med at kreere forskellige små personligheder.
Super hyggeligt <3
 
*Gitte*
 



9 kommentarer:

  1. De er rigtig søde, og fortjener bestemt en gentagelse!

    SvarSlet
  2. De er bare så søde i al deres enkelthed <3

    Rigtig god weekend til dig.

    SvarSlet
  3. Nåårh, hvor er de altså søde!
    Jeg så godt på Instagram, at du havde gang i dem - og var spændt på at se de færdige dukker!

    SvarSlet
  4. Hvor er de søde og Diy takker jeg for. De ligner nogle nisser jeg også har opskriften på, men disse er altså mere romantiske og søde end drillenisserne.

    Tak for Diy, de skal bare laves til mig selv tror jeg.

    Kh. Lis

    SvarSlet
  5. De er så søde ♥ jeg kender dem også som nisser, men foretrækker disse :o)

    SvarSlet
  6. De er søde og tak for opskriften <3
    Rigtig god weekend.
    Knus Birgitte

    SvarSlet
  7. Hold da op hvor har du været flittig. Pga eksamen har jeg ikke været på rundtur i blogland længe. Her til morgen var der tid, dine små dukker skal vist prøves. De vil passe fint til de små hænder der sommetider besøger mig :)

    SvarSlet
  8. De er virkelig fine!! Og skal da helt sikkert prøves af! Måske kan man putte en lille rasleboks i, så de kan bruges som en blød rangle. :)

    SvarSlet