Velkommen til min blog

Her på bloggen vil jeg give jer et nøglehuls blik i min hverdag, og dele min passion for den kreative verden.

søndag den 11. juni 2017

Hæklet flamingo til applikation. DIY.


Jeg er blevet spurgt om jeg kunne hækle en Flamingo, som kan på syes på diverse håndarbejder.
For en tid siden hæklede jeg en sjov lille fætter, men har desværre ikke fået gemt hverken billede eller opskrift.
Opskriften til denne Flamingo, har jeg hæklet ud fra et foto på nettet.
Derfor kan jeg desværre ikke tage hele æren herfra 😅

*****
Jeg har brugt bomuldsgarn 8/4 og hæklenål nr. 2,5

Lav en magisk ring.
Hækl 2 lm, 9 hstgm omkring ringen og luk omg med 1 km.
Fortsæt med at hækle 10 lm (halsen) 12 lm (kroppen) i alt 22 m. Vend med 1 lm.
I de første 12 lm hækles: 3 fm, 1 hstgm, 2 stgm, 2 dstgm, 2 stgm,1 hstgm, 1 fm. Vend og hækl tilbage på modsatte side af kroppen.
1 fm, 1 hstgm, 2 stgm, 2 dstgm, 2 stgm, 1 hstgm, 3 fm. Vend arb.
Langs ryggen hækles 1 km i hver af de 12 m. Fortsæt langs halsen og hækl 10 km i hver lm.
Næb: Hækles med fv hvid. 3 lm, 2 stgm sammen. Skift til fv sort. 2 lm, 2 hstgm sammen.
Ben: 15 lm, 1 km i 3 lm, 5 km, 2 fm i samme lm, 5 km. Hækl et ben mere.


*Gitte*




2 kommentarer: